|
Nedenstående er en skildring af
familien Traving's anden større biltur på egen hånd i
Frankrig.
Den første tur kan ses under Rejsen til Frankrig 1994.
Hvorfor så Frankrig igen ?
Da vi var/er af den formening at vor
første tur var en succes, kunne vi tænke os at se lidt mere af
det ‘forjættede’ land.
Vejret og temperaturene passer os godt, man spiser og drikker godt(ja, ja, det kan misfortolkes) , vejene er gode, og som
nævnt i vor første rejse, er franskmændene m/k ikke
vanskeligere at kommunikere med end os danskere, og sidst men
ikke mindst, har de en frygtelig bunke kultur/seværdigheder, som
kun ligger og venter på at blive ‘opdaget’.
Det skal lige nævnes, at da vi havde besluttet os til at tage
til syd Frankrig, besluttede vi også at tage det lidt mere
gelinde end i 1994, pga. den forventede varme. Altså, ikke
presse et for stort program med lange køreture ind i planen.
Hvad var det så vi ville opleve denne
gang:
Byen Cahors - Smuk gammel by, men lidt
turistpræget.
Valentré
broen - Byens største
seværdig, og nærmest en borg
Sejltur
på floden Lot - Det
er muligt at sejle hele vejen rundt om byen.
Egnen omkring Cahors
Rocamadour - Klippe landsby.
Vin
& Solsikke marker
- Fruens udtrykkelige ønske.
Vindistriktet Saint Emilion - Nærmere forklaring er vist ikke nødvendig.
Tour De
France - 15 etape fra
Brive-La-Gaillarde til Villeneuve-sur-Lot.
Byen Saintes - Grundlagt i det 1. århundrde, og
udgangspunkt til nedenstående.
Ile
d’Oléron -
Frankrigs næststørste ø.
Fort Boyard - Kendt fra fangerne på fortet.
Det franske køkken
Planlægning:
Vi gik atter til den lokale boghandler for at investere. Det blev
til Politikkens, Turen går til syd Frankrig og Korsika, samt
Politikkens Europa Vejatlas, seneste udgave.
Politikkens publikationer lever fint op til forventningerne.
 
Det Franske Turistkontor blev aktiveret
igen i år, med ønske om diverse informationer. Også i år
modtog vi klare og fyldestgørende svar på vore ønsker.
EDB programmet AutoRoute Express blev
atter anvendt, med Næstved som udgangspunkt og Bordeaux som
destination.
Den foreslåede rute (hurtigste) blev fulgt til punkt og prikke
indtil kort før Bordeaux, hvor vi kørte mod sydøst, gennem
byerne Saint Emilion, Bergerac, Villeneuve sur Lot til Cahors.
Vi medbragte kontant valuta i belgiske
& franske franc, samt VisaDankort. Visa kortet var et fuld
gangbart betalingsmiddel så at sige alle steder, sågar hævede
vi kontanter i flere automater uden problemer, både i Cahors og
Saintes.
EuroShell kortet voldte heller ikke problemer nogen steder.
Beboelsesformen, der vor vi ønskede at
blive i flere dage, overlod vi til hvad der bød sig.
Vi havde dog overvejet at kikke lidt på hotelkæden Climat, som
ofte ligger rimelig centralt, men stadig i udkanten af byerne.
Transporten den ene vej
:
I lighed med sidste år, fordelte vi rollerne som styrmand,
navigatør 1(store linier) og navigatør 2 (detaljer), med den
option, at styrmanden havde retten til at træffe den endelige
beslutning ved uoverensstemmelser. Denne fordeling fungerede
ganske upåklageligt.
Starten foregik naturligvis fra
Næstved ved 06.30 tiden. Færgen fra Rødby til Puttgarden
skulle nås til kl 08.00.
Sejlturen benyttedes som altid til de mest 'nødvendige' indkøb.
Turen gennem Tyskland foregår i bogstaveligste forstand med
livet i hænderne pga. af den al for megen hurtige trafik, som
man ofte lader sig rive med af.
Vi nåede hurtigt til den
sydlige del, af det den dag regnfulde Belgien, hvor vi
indlogerede os på Novotel
i byen Namur.
Novotel
 
Efter at have indtaget nogle velvoksne
Tournedou'er, gik vi en kort tur ned til floden Meuse for dog at se en lille del af Belgien på trods
af regnen.
Meuse med udsigt
Om natten frøs vi bravt. Da det jo var
sommertid, var der lukket for varmen på hotellet upåagtet at
temperaturen udenfor var ca. 13 grader.
Vi stod tidligt op næste morgen,
betalte vor gæld, der er ikke just billigt i Belgien, steg ind i
bilen, og besluttede at vi ikke stoppede før temperaturen
udenfor var steget til mindst 25 grader.
Ind over grænsen til Frankrig mod Paris, gennem udkanten af
byernes by, mens man holder tungen lige i munden, vælger den
rette (først 2. gang) afkørsel mod Bordeuax, og man kan atter
trække vejret nogenlunde roligt.
Da temperaturen havde nået de 25 grader var vi nået til byen
Niort, hvor vi overnattede på et Hotel Primiere Classé.
Da vi havde spist morgenmad startede vi
mod vore første mål.
Udflugterne.
1. Dag. Saint Emilion, St. Cirq´-Lapopie og Valleé du
Celé.
Kort før Bordeaux kørte vi via
Libourne mod Saint Emilion ad veje med skråninger beplantet med
grønne vinstokke så lang øjet rakte, gennem områder med gule
solsikker så man blev helt blændet, og med en fornemmelse af at
her havde det set sådan ud siden tidernes morgen.
Solsikker og vistokke
 
Vi stoppede ved vinhuset
(Maison de Vin) i Saint Emilion, og gik ind for at finde vor
favorit rødvin Chãteau Ripeau gran cru 1984. Den fandtes dog
ikke, så vi investerede i en Chãteau Fombrauge 1992.
Vinhuset huser forøvrigt samtidig turistinformationen.
Udenfor vinhuset er der god udsigt udover en del af den gamle by.
Vinhuset og udsigt over Saint
Emilion
 
Efter at have 'tullet' lidt rundt i
byen forsatte vi via byerne Villeneuve sur Lot og Bergerac til
Cahors, hvor vi parkerede midt i byen. Husk parkeringsbon.
Vi frekventerede det lokale turistkontor for informationer
vedrørende hoteller & seværdigheder, og blev af en
engelsktalende herre anbefalet at kikke lidt på hoteller i
området
St.
Cirq´-Lapopie og Valleé du Celé.
Det gjorde vi så. Turen gennem områderne er en fantastisk
oplevelse, gennem til tider højt beliggende smalle veje og
gader, med ældgammel bebyggelse og flotte panoramaer.
Området
omkring St. Cirq´-Lapopie og Valleé du
Celé
 
Hotellerne synes vi derimod ikke så
godt om. Det ene sted blev vi præsenteret for et værelse med
udsigt til en klippevæg, en meter uden for vinduet.
Vi forsatte ad en meget smal bro over floden Lot, for at vende
tilbage til Cahors fra en anden side.
Ved en rundkørsel med vinstokke klippet som en kæmpeflaske,
bemærkede vi et Climat hotel med svømmebassin, og der henvendte
vi os så, og reserverede et par værelser for de næste 5 dage.
Hotel
Franchise & Rond point Regourd
 
Efter et hårdt tiltrængt
bad, temperaturen havde nu nået ca. 30 grader i skyggen, gik vi
ned i den nydelige restaurant og fik serveret 3 gange velsmagende
filét mignon'er, hvortil vi drak Rose St Martin 94. Is og kaffe
blev også nydt, inden vi 'faldt' omkuld.
2. Dag. Valentre
broen
& en tur med 'Det lille tog' gennem Cahors by.
Vejret: Solskin og en temperatur på ca. 27 grader.
Efter morgenmaden (le petit dejeuner) kørte vi ind
til Cahors, små 2 km, og parkerede på Place Général De
Gaulle, næsten midt i byen.
Vi spadserede videre ad hovedgaden Boulevard Leon Gambretta,
omkring hjørnet ved Hotel De Ville, (Rådhuset) og ned af Rue De
Président Wilson til Valentre broen.
Statue af Leon
Gambretta -
Fransk politikker (1838-1882)
Broen er som tidligere nævnt, nærmest
en borg/fæstning fra omkring det 14. århundrede.
Det er kun muligt at komme over broen til fods, hvilket jo også
giver en mulighed for at komme op i det 40 meter høje tårn,
midt på broen.
Valentre
Broen
 
Slusehuset set
fra Valentre broen
Der er for øvrigt noget mærkværdigt
ved det miderste tårn. Hvis man kikker nærmere efter øverst
oppe i det ene hjørne, ser man en djævel klamre sig til en af
hjørnestenene.
Historien er som følger:
Under bygningen af broen, som tog ca. 50 år, blev der skældt
noget ud på arkitekten fordi der gik så lang tid med
færdiggørelsen. Så han så sig nødsaget til at slutte en pagt
med djævlen, som til gengæld for at bringe byggematerialer
hurtigt frem, fik lovning på arkitektens sjæl.
Da broen endelig var ved at være færdig, fortrød arkitekten
den indgåede pagt, og for at slippe ud af den, forlangte han, at
djævelen skulle hente vand til byggeriet i en si, der skulle
hejses op fra floden.
Det kunne djævelen ikke klare, og arkitekten mente dermed at
være løst fra sin pagt.
Nu var det jo djævlen han havde sluttet pagt med, så djævlen
hævnede sig ved at sørge for at hjørnestenen i tårnet, hele
tiden faldt ned, uanset hvor ofte den blev erstattet af en ny.
Da tårnet i slutningen af 1870'erne blev restaureret, fik den
nye arkitekt den ide, at lade hjørnestenen tilhugge som en
djævel lignende figur. Hjørnestenen blev derefter siddende.
Efter at have set os mætte på udsigten
fra Valentre broen, gik vi ned på promenaden, for at stige på
toget, Le petit train
de Cahors, til en rundtur i byen.
Det er en fortrinlig tur, hvor seværdigheder som f.eks.
domkirken St. Etienne, bymuren, og Henrik den IV's hus, passeres
i et afslappet tempo.
St. Etienne
 
Bymuren & Le petit
train
 
Lidt fakta om Cahors.
Byen har ca. 23000 faste indbyggere, i turist sæsonen omtrent
det dobbelte. Byen er 'hovedstaden' i departementet Lot.
Byens største indtægtkilder stammer fra vinavl, kastanier,
valnøddeolie, samt trøfler og turister.
Vi spiste i byen den dag. På torvet lå en restaurent hvor vi
havde spist en meget lækker isdessert i løbet af vor bytur, så
vi begik den fejl at tro på, at maden var af samme kvalitet. Det
var den ikke....!
3. Dag. Sejltur
på floden Le Lot & Château
de Caix
Vejret: Solskin og en temperatur på ca. 27 grader.
Efter en rimelig nats søvn med
derefter følgende morgenmad kørte vi atter ind til byen og
parkerede samme sted som dagen før. Vi slentrede så igennem
byen ned til promenaden ved Valentrebroen, for derfra at tage på
bådtur på floden Lot.
En bådtur er jo en
afslappet affære, så vi nød den ca. 1½ times tur gennem flere
manuelt betjente sluser. Det var primært den kvindelige franske
styrmand/guide(som kun talte fransk) der måtte pukle med disse
åbne- og lukkemekanismer til de tunge sluseporte.
Sejltur på Le Lot
 
Efter en let frokost startede vi
køretøjet for at finde Chateau de Caix, som ligger ca. 18
kilometer uden for Cahors ad landevejen D8 mod Luzech.
Da vi nåede derud parkerede vi på
pladsen ved siden af souvenirboden og gik inden for, hvor
altmuligmanden Monsieur Richard Tschudin tog imod os, og hvor vi
fik muligheden for at smage på flere årgange af Prins Henriks
rødvin. Efter gentagne smagsprøver købte vi 6 flasker Chateau
de Caix 1994, som vi sammen med Richard Tschudin blev enige om,
allerede på daværende tidspunkt var rigtig god. Men helt
sikkert har meget gode muligheder for at blive superb i løbet af
3 til 5 år.
Fru Aase
& Monsieur Richard Tschudin(blå skjorte) i souvenirboden
Efter at have set os om i
boden, fik vi lov til egenhændigt at gå rundt på det nænsomt
restaurerede slot, og nyde den pragtfulde udsigt over vinmarkerne
og floden Lot. Vi har stor forståelse for, at Kongefamilien
nyder at befinde sig i disse omgivelser.
Château de Caix
 
 
4. dag Grotte du Pech-Merle og Rocamadour.
Vejret:
Solskin og en temperatur på ca. 30 grader.
Turen fra Cahors til
grotterne er ikke overvældende lang, men er ret så interessant,
bl.a. fordi man føler at tiden står stille. Her er næsten
ingen trafik. Vi mener at kunne huske, at kun 4 biler passerede
os i modsat retning, i den halve time det tog at komme til selve
opkørslen ved grotterne.
Selve grotterne, som blev genopdaget i 1922, er virkelig en
oplevelse . Tydelige malerier af forhistoriske dyr, og spor af
mennesker som haft deres bolig her, for ca. 20000 år siden.
Det er kun muligt at besøge grotterne i grupper af ca. 25
personer, sammen med en fransk talende guide, som hvis der
spørges på engelsk, godt kan svare kort, på samme sprog.
Efter rundvisningen som tager omkring en times tid, steg vi ud
fra ca. 13 graders varme, til over 30 grader i skyggen, og
forsatte så mod Rocamadour.
Indgang til Grotte du Pech-Merle
2
heste............................... nogle kugler samt en
snurretop
 
Rocamadour er vel en af de mest originale
landsbyer i Frankrig. Byen er bygget op af en meget stejl
kalkklippe. Nederst ligger den middelalderlige landsby, noget
længere opppe ligger place St. Amadour med 7 kirker og kapeller.
Den største kirke er St. Sauveur som stammer fra det 13.
århundrede.
Fra
Rocamadour
 
.......................St. Sauveur
 
Aftensmaden blev atter indtaget på
Climat Hotel Franchise, og var denne gang laksefilét dampet i
champagne. Hvad navn og årgang på hvidvinen var, husker vi
desværre ikke. Den blev også glemt på regningen !
5. dag.
15. etape af Tour de France , 176 km.
Vejret:
Solskin og en temperatur på ca. 35 grader.
Så var dagen kommet, hvor vi skulle se
Bjarne Riis i den gule føretrøje. Efter morgenmaden, gik vi i
det lokale supermarked, og købte Evian i massevis (flaskevis)
til vor forholdsvis korte tur til området omkring Frayssinet le
Gélat, ca. 28 km nordvest for Cahors, hvor feltet forventedes at
passere omkring kl 16.00. Vi var fremme omkring middagstid, og
fandt en plads i træernes skygge, ved siden af en mindre sø.
Derefter 'plantede' vi nogle danske flag, og satte os til at
vente i stlhed.
Det skal lige nævnes, at det faktisk var s..... varmt den dag.
Som tiden gik, kom der ret mange franske tilskuere, da også den
lokale helt, Laurent Roux, var med i feltet. Først kom hele
reklame kortegen, som bla.a. kastede huer, slik og også cola på
dåse ud på vejen , mens de kørte forbi.
Cola'en fik jeg stor 'glæde' af, da en af dåserne eksploderede
som en granat, og sprøjtede cola udover mig fra top til tå.
Så kom helikopterne larmene, og derefter en udbryder trup på
5-6 mand, hvor den senere vinder, Massimo Podenzana også sad.
Efter yderligere ca. 7 min kom så hovedfeltet med stjernerne.
Der
ventes............................
Udbryderne......................... Første del af feltet
 
Bjarne Riis i den gule
føretrøje og de 'andre'
 
Aftensmaden blev også i dag indtaget på
Climat Hotel Franchise, og vi nød tigerrejer flamberet i whisky,
med en flaske hvid Haut Banac 94 til.
6. dag.
Turen til Saintes.
Vejret:
Solskin og en temperatur på ca. 32 grader.
Vi forlod så vort gode Climat hotel, og
efter at have investeret i et par flasker pastis, samt andre
livsnødvendigheder, fra det lokale supermarked, gik turen mod
Saintes, via Villeneuve-sur-Lot,
Bergerac, Libourne og resten af vejen til Saintes ad motorvejen
fra Bordeaux. Vi valgte også her at bo på et Climat Hotel, lidt
uden for Saintes.
Efter at have indskrevet os for et par dage, hos den daglige
bestyrer, der i sin atitude godt kunne minde lidt om 'Basil' fra
Halløj på Badehotellet, rullede vi en tur ind i centrum af
Saintes og stillede bilen, vandrede en tur ud til den romerske
Arena fra det 1. århundrede, derefter tilbage til centrum for at
se triumfbuen Germanicus, bygget i det 23. århundrede af Kejser
Augustus til ære for den romerske prins Germanicus. Da vi kørte
tilbage mod hotellet, kørte jeg forkert først i én
rundkørsel, så i en anden rundkørsel, efter andet forsøg
tilbage til den første rundkørsel, her gik det herren hjælpe
mig galt en gang til, inden det lykkedes vor søn at gelejde
chauføren ind på den rigtige afkørsel.
Efter at have forgrebet os på pastisen, gik vi ned for at spise
i den rene og pæne restaurant, og fik severet kalvekoteletter,
is, og kaffe med en formidabel god Cognac til. 'Basil' var der
stadig og hunsede lidt med personalet.
Climat
hotel og Restaurant La Soupiere.....Aften over Saintes.....Broen
over floden La Charente
  
Arenaen
og den dobbelte Triumfbue i Saintes.
 
7. dag.
Ile
d’Oléron,
Fort Boyard &
Ile
d'Aix.
Vejret:
Solskin og en temperatur på ca. 30 grader.
Efter lidt
morgenmad, hvor der manglede kaffe, rene kopper, underkopper samt
brød, som en gæst dog fik lokket 'Basil' til at fremskaffe,
satte vi kursen mod Fort Boyard. Turen over Ile d' Oléron gik
også forbi Marennes, Frankrig's måske mest kendte
østersområde, inden vi nåede Boyardville, og vi parkerede
rimelig tæt på stranden. Vi gav os så til at søge et sted
hvor der afgik en båd til fortet. Efter nogen vandren langs en
kanal som udmundede ved stranden, så vi noget længere væk en
bådbro, hvor der lå en færge. Da vi nåede frem til færgen og
havde stået i kø en ½ times tid, viste det sig, at der vist
var taget for mange passagerer ombord, og da vi var de sidst
ankomne, blev vi i første omgang afvist, men så viste kaptajnen
sig fra sin pæne side og vi blev ført op i styrehuset, og blev
nu til en del af besætningen, og så var den på plads !
Selv om der kun er en lille times sejllads fra stranden til Ile
d'Aix, og vejret den dag var meget fint, var det åbenbart et
område hvor vejret kunne være meget omskifteligt. Efter
hjemkomsten til Danmark erfarede vi, at der i et voldsomt
stormvejr var sunket en turistkutter i samme område 2 dage
senere, og 8 mennesker var druknet. Nu var det sådan, at vi i
vor iver for at komme ombord, ikke havde kikket nærmere på hvor
færgen sejlede hen. Det viste sig dog at vi sejlede langsomt
forbi Fort Boyard, men det var ikke tilladt at gå 'i land',
ifølge kaptajnen, pga. fortet er spækket med elektronisk udstyr
for ca. 14 millioner franc.
Så forsatte færgen videre mod Ile d'Aix, hvor vi enten kunne
gå i land eller tage med videre til byen La Rochelle. Vi valgte
at gå i land.
En noget mere berømt person har været sat i land her, nemlig
Napoleon I, som tilbragte 5 dage her, inden han blev deporteret
til Elba.
Fort Boyard set fra Ile d'Oléron stranden
og lidt tættere på.
 
Fort
Boyard set fra Ile d'Aix..............Udsigt til Ile
d'Oléron................Lavvande på Ile d'Aix.  
Efter at have vandret øen tynd i stærk
varme, fandt vi et skyggefuldt sted hvor der blev severet
pandekager flamberet i Grand Marnier. Det var lækkert. 4 timer
efter vi blev sat i land, blev vi så hentet og sejlet tilbage
til Ile d'Oléron. Undervejs tilbage til bilen over stranden,
opgav mine helt nye kondisko ævret i varmen, og gik op i
limningerne. Med plaster blev de holdt sammen til vi nåede
hotellet. De blev aldrig til kondisko mere. Om aftenen spiste vi
en eller anden slags fisk, ganske velsmagende, med en flaske af
hustes vin til. Cognac'en sprang vi over da vi havde besluttet at
stå tidligt op, for at køre mod det køligere nord.
Transporten den anden
vej : Hjemturen.
Klokken 07:15 indtog vi vor morgenmad
uden mangler. Gik derefter ud til 'Basil' og bad om regningen som
han lovede at have klar når vi havde pakket bilen. Da vi kom
tilbage blev vi presenteret for en foreløbig regning som skulle
godkendes inden den rigtige regning blev skrevet ud. 'Basil'
havde vist fået det hele med, så vi betalte med Visa kortet og
forlod Saintes. Efter knap 12 timers kørsel og ca. 1000 km, med
de nødvendige korte stop, var vi nået til Münsterland i
Tyskland, og i følge fruen var det tid at stoppe, og få et par
kalorier og en lille en på øjet. Vi indlogerede os på Motel
Tecklenburger Land West, spiste nogle velvoksne
jägerschnitzel'er og gik til ro under nogle gode solide dyner.
Det sidste stykke til Danmark er ikke noget at skrive
om...............men det er altid rart at komme hjem !
Motel
Tecklenburger og den udmærkede restaurant
  
Som afsluttende bemærkninger, vil jeg
tillade mig at citere vor farverige digter H.C. Andersen.
Sidst opdateret :13 marts, 2007 20:47
© Finn Traving 1999
|
