Familien Traving - Frankrig 1996

Nedenunder billeder fra udflugten til Frankrig i 1996, hvor Bjarne Riis vandt TDF, med forbudte stoffer i blodet viste det sig jo så desværre senere.

Beklageligvis er det endnu ikke lykkes mig at tekste de enkelte billeder.

*** OBS ***

De enkelte links virker ikke pt.

01 juni 2012

Traving i Frankrig 1996

Nedenstående er en skildring af familien Traving's anden større biltur på egen hånd i Frankrig.

Den første tur kan ses under Rejsen til Frankrig 1994.

Hvorfor så Frankrig igen ?

Da vi var/er af den formening at vor første tur var en succes, kunne vi tænke os at se lidt mere af det ‘forjættede’ land.

Vejret og temperaturene passer os godt, man spiser og drikker godt(ja, ja, det kan misfortolkes) , vejene er gode, og som nævnt i vor første rejse, er franskmændene m/k ikke vanskeligere at kommunikere med end os danskere, og sidst men ikke mindst, har de en frygtelig bunke kultur/seværdigheder, som kun ligger og venter på at blive ‘opdaget’.

Det skal lige nævnes, at da vi havde besluttet os til at tage til syd Frankrig, besluttede vi også at tage det lidt mere gelinde end i 1994, pga. den forventede varme. Altså, ikke presse et for stort program med lange køreture ind i planen.

Hvad var det så vi ville opleve denne gang:

Byen Cahors - Smuk gammel by, men lidt turistpræget.

Valentré broen - Byens største seværdig, og nærmest en borg

Sejltur på floden Lot - Det er muligt at sejle hele vejen rundt om byen.

Egnen omkring Cahors

Grotte du Pech-Merle - Grotter med nogle af de ældste kendte hulemalerier.

St. Cirq´-Lapopie - Frankrigs ældste landsby ?

Valleé du Celé - Paradis dalen.

Château de Caix - Dronning Margrethes & Prins Henriks vinslot.

Rocamadour - Klippe landsby.

Vin & Solsikke marker - Fruens udtrykkelige ønske.

Vindistriktet Saint Emilion - Nærmere forklaring er vist ikke nødvendig.

Tour De France - 15 etape fra Brive-La-Gaillarde til Villeneuve-sur-Lot.

Byen Saintes - Grundlagt i det 1. århundrde, og udgangspunkt til nedenstående.

Ile d’Oléron - Frankrigs næststørste ø.

Fort Boyard - Kendt fra fangerne på fortet.

Det franske køkken

Planlægning:

Vi gik atter til den lokale boghandler for at investere. Det blev til Politikkens, Turen går til syd Frankrig og Korsika, samt Politikkens Europa Vejatlas, seneste udgave.

Politikkens publikationer lever fint op til forventningerne.

Det Franske Turistkontor blev aktiveret igen i år, med ønske om diverse informationer. Også i år modtog vi klare og fyldestgørende svar på vore ønsker.

EDB programmet AutoRoute Express blev atter anvendt, med Næstved som udgangspunkt og Bordeaux som destination.

Den foreslåede rute (hurtigste) blev fulgt til punkt og prikke indtil kort før Bordeaux, hvor vi kørte mod sydøst, gennem byerne Saint Emilion, Bergerac, Villeneuve sur Lot til Cahors.

Vi medbragte kontant valuta i belgiske & franske franc, samt VisaDankort. Visa kortet var et fuld gangbart betalingsmiddel så at sige alle steder, sågar hævede vi kontanter i flere automater uden problemer, både i Cahors og Saintes.

EuroShell kortet voldte heller ikke problemer nogen steder.

Beboelsesformen, der vor vi ønskede at blive i flere dage, overlod vi til hvad der bød sig.

Vi havde dog overvejet at kikke lidt på hotelkæden Climat, som ofte ligger rimelig centralt, men stadig i udkanten af byerne.

Transporten den ene vej :

I lighed med sidste år, fordelte vi rollerne som styrmand, navigatør 1(store linier) og navigatør 2 (detaljer), med den option, at styrmanden havde retten til at træffe den endelige beslutning ved uoverensstemmelser. Denne fordeling fungerede ganske upåklageligt.

Starten foregik naturligvis fra Næstved ved 06.30 tiden. Færgen fra Rødby til Puttgarden skulle nås til kl 08.00.

Sejlturen benyttedes som altid til de mest 'nødvendige' indkøb.

Turen gennem Tyskland foregår i bogstaveligste forstand med livet i hænderne pga. af den al for megen hurtige trafik, som man ofte lader sig rive med af.

Vi nåede hurtigt til den sydlige del, af det den dag regnfulde Belgien, hvor vi indlogerede os på Novotel i byen Namur.

Efter at have indtaget nogle velvoksne Tournedou'er, gik vi en kort tur ned til floden Meuse for dog at se en lille del af Belgien på trods af regnen.

Om natten frøs vi bravt. Da det jo var sommertid, var der lukket for varmen på hotellet upåagtet at temperaturen udenfor var ca. 13 grader.

Vi stod tidligt op næste morgen, betalte vor gæld, der er ikke just billigt i Belgien, steg ind i bilen, og besluttede at vi ikke stoppede før temperaturen udenfor var steget til mindst 25 grader.

Ind over grænsen til Frankrig mod Paris, gennem udkanten af byernes by, mens man holder tungen lige i munden, vælger den rette (først 2. gang) afkørsel mod Bordeuax, og man kan atter trække vejret nogenlunde roligt.

Da temperaturen havde nået de 25 grader var vi nået til byen Niort, hvor vi overnattede på et Hotel Primiere Classé.

Da vi havde spist morgenmad startede vi mod vore første mål.

Kort før Bordeaux kørte vi via Libourne mod Saint Emilion ad veje med skråninger beplantet med grønne vinstokke så lang øjet rakte, gennem områder med gule solsikker så man blev helt blændet, og med en fornemmelse af at her havde det set sådan ud siden tidernes morgen.

Vi stoppede ved vinhuset (Maison de Vin) i Saint Emilion, og gik ind for at finde vor favorit rødvin Chãteau Ripeau gran cru 1984. Den fandtes dog ikke, så vi investerede i en Chãteau Fombrauge 1992.

Vinhuset huser forøvrigt samtidig turistinformationen.

Udenfor vinhuset er der god udsigt udover en del af den gamle by.

Efter at have 'tullet' lidt rundt i byen forsatte vi via byerne Villeneuve sur Lot og Bergerac til Cahors, hvor vi parkerede midt i byen. Husk parkeringsbon.

Vi frekventerede det lokale turistkontor for informationer vedrørende hoteller & seværdigheder, og blev af en engelsktalende herre anbefalet at kikke lidt på hoteller i området St. Cirq´-Lapopie og Valleé du Celé.

Det gjorde vi så. Turen gennem områderne er en fantastisk oplevelse, gennem til tider højt beliggende smalle veje og gader, med ældgammel bebyggelse og flotte panoramaer.

Hotellerne synes vi derimod ikke så godt om. Det ene sted blev vi præsenteret for et værelse med udsigt til en klippevæg, en meter uden for vinduet.

Vi forsatte ad en meget smal bro over floden Lot, for at vende tilbage til Cahors fra en anden side.

Ved en rundkørsel med vinstokke klippet som en kæmpeflaske, bemærkede vi et Climat hotel med svømmebassin, og der henvendte vi os så, og reserverede et par værelser for de næste 5 dage.

Hotel Franchise & Rond point Regourd

Efter et hårdt tiltrængt bad, temperaturen havde nu nået ca. 30 grader i skyggen, gik vi ned i den nydelige restaurant og fik serveret 3 gange velsmagende filét mignon'er, hvortil vi drak Rose St Martin 94. Is og kaffe blev også nydt, inden vi 'faldt' omkuld.

2. Dag. Valentre broen & en tur med 'Det lille tog' gennem Cahors by.

Vejret: Solskin og en temperatur på ca. 27 grader.

Efter morgenmaden (le petit dejeuner) kørte vi ind til Cahors, små 2 km, og parkerede på Place Général De Gaulle, næsten midt i byen.

Vi spadserede videre ad hovedgaden Boulevard Leon Gambretta, omkring hjørnet ved Hotel De Ville, (Rådhuset) og ned af Rue De Président Wilson til Valentre broen.

Statue af Leon Gambretta - Fransk politikker (1838-1882)

Broen er som tidligere nævnt, nærmest en borg/fæstning fra omkring det 14. århundrede.

Det er kun muligt at komme over broen til fods, hvilket jo også giver en mulighed for at komme op i det 40 meter høje tårn, midt på broen.

Slusehuset set fra Valentre broen

Der er for øvrigt noget mærkværdigt ved det miderste tårn. Hvis man kikker nærmere efter øverst oppe i det ene hjørne, ser man en djævel klamre sig til en af hjørnestenene.

Historien er som følger:

Under bygningen af broen, som tog ca. 50 år, blev der skældt noget ud på arkitekten fordi der gik så lang tid med færdiggørelsen. Så han så sig nødsaget til at slutte en pagt med djævlen, som til gengæld for at bringe byggematerialer hurtigt frem, fik lovning på arkitektens sjæl.

Da broen endelig var ved at være færdig, fortrød arkitekten den indgåede pagt, og for at slippe ud af den, forlangte han, at djævelen skulle hente vand til byggeriet i en si, der skulle hejses op fra floden.

Det kunne djævelen ikke klare, og arkitekten mente dermed at være løst fra sin pagt.

Nu var det jo djævlen han havde sluttet pagt med, så djævlen hævnede sig ved at sørge for at hjørnestenen i tårnet, hele tiden faldt ned, uanset hvor ofte den blev erstattet af en ny.

Da tårnet i slutningen af 1870'erne blev restaureret, fik den nye arkitekt den ide, at lade hjørnestenen tilhugge som en djævel lignende figur. Hjørnestenen blev derefter siddende.

Efter at have set os mætte på udsigten fra Valentre broen, gik vi ned på promenaden, for at stige på toget, Le petit train de Cahors, til en rundtur i byen.

Det er en fortrinlig tur, hvor seværdigheder som f.eks. domkirken St. Etienne, bymuren, og Henrik den IV's hus, passeres i et afslappet tempo.

St. Etienne

Bymuren & Le petit train

Lidt fakta om Cahors.

Byen har ca. 23000 faste indbyggere, i turist sæsonen omtrent det dobbelte. Byen er 'hovedstaden' i departementet Lot.

Byens største indtægtkilder stammer fra vinavl, kastanier, valnøddeolie, samt trøfler og turister.

Vi spiste i byen den dag. På torvet lå en restaurent hvor vi havde spist en meget lækker isdessert i løbet af vor bytur, så vi begik den fejl at tro på, at maden var af samme kvalitet. Det var den ikke....!

3. Dag.Sejltur på floden Le Lot & Château de Caix

Vejret: Solskin og en temperatur på ca. 27 grader.

Efter en rimelig nats søvn med derefter følgende morgenmad kørte vi atter ind til byen og parkerede samme sted som dagen før. Vi slentrede så igennem byen ned til promenaden ved Valentrebroen, for derfra at tage på bådtur på floden Lot.

En bådtur er jo en afslappet affære, så vi nød den ca. 1½ times tur gennem flere manuelt betjente sluser. Det var primært den kvindelige franske styrmand/guide(som kun talte fransk) der måtte pukle med disse åbne- og lukkemekanismer til de tunge sluseporte.

Efter en let frokost startede vi køretøjet for at finde Chateau de Caix, som ligger ca. 18 kilometer uden for Cahors ad landevejen D8 mod Luzech.

Da vi nåede derud parkerede vi på pladsen ved siden af souvenirboden og gik inden for, hvor altmuligmanden Monsieur Richard Tschudin tog imod os, og hvor vi fik muligheden for at smage på flere årgange af Prins Henriks rødvin. Efter gentagne smagsprøver købte vi 6 flasker Chateau de Caix 1994, som vi sammen med Richard Tschudin blev enige om, allerede på daværende tidspunkt var rigtig god. Men helt sikkert har meget gode muligheder for at blive superb i løbet af 3 til 5 år.

Fru Aase & Monsieur Richard Tschudin(blå skjorte) i souvenirboden

Efter at have set os om i boden, fik vi lov til egenhændigt at gå rundt på det nænsomt restaurerede slot, og nyde den pragtfulde udsigt over vinmarkerne og floden Lot. Vi har stor forståelse for, at Kongefamilien nyder at befinde sig i disse omgivelser.

4. dag Grotte du Pech-Merle og Rocamadour.

Vejret: Solskin og en temperatur på ca. 30 grader.

Turen fra Cahors til grotterne er ikke overvældende lang, men er ret så interessant, bl.a. fordi man føler at tiden står stille. Her er næsten ingen trafik. Vi mener at kunne huske, at kun 4 biler passerede os i modsat retning, i den halve time det tog at komme til selve opkørslen ved grotterne.

Selve grotterne, som blev genopdaget i 1922, er virkelig en oplevelse . Tydelige malerier af forhistoriske dyr, og spor af mennesker som haft deres bolig her, for ca. 20000 år siden.

Det er kun muligt at besøge grotterne i grupper af ca. 25 personer, sammen med en fransk talende guide, som hvis der spørges på engelsk, godt kan svare kort, på samme sprog.

Efter rundvisningen som tager omkring en times tid, steg vi ud fra ca. 13 graders varme, til over 30 grader i skyggen, og forsatte så mod Rocamadour.

2 heste............................... nogle kugler samt en snurretop

Rocamadour er vel en af de mest originale landsbyer i Frankrig. Byen er bygget op af en meget stejl kalkklippe. Nederst ligger den middelalderlige landsby, noget længere opppe ligger place St. Amadour med 7 kirker og kapeller. Den største kirke er St. Sauveur som stammer fra det 13. århundrede.

.......................St. Sauveur

Aftensmaden blev atter indtaget på Climat Hotel Franchise, og var denne gang laksefilét dampet i champagne. Hvad navn og årgang på hvidvinen var, husker vi desværre ikke. Den blev også glemt på regningen !

5. dag. 15. etape af Tour de France , 176 km.

Vejret: Solskin og en temperatur på ca. 35 grader.

Så var dagen kommet, hvor vi skulle se Bjarne Riis i den gule føretrøje. Efter morgenmaden, gik vi i det lokale supermarked, og købte Evian i massevis (flaskevis) til vor forholdsvis korte tur til området omkring Frayssinet le Gélat, ca. 28 km nordvest for Cahors, hvor feltet forventedes at passere omkring kl 16.00. Vi var fremme omkring middagstid, og fandt en plads i træernes skygge, ved siden af en mindre sø. Derefter 'plantede' vi nogle danske flag, og satte os til at vente i stlhed.

Det skal lige nævnes, at det faktisk var s..... varmt den dag.

Som tiden gik, kom der ret mange franske tilskuere, da også den lokale helt, Laurent Roux, var med i feltet. Først kom hele reklame kortegen, som bla.a. kastede huer, slik og også cola på dåse ud på vejen , mens de kørte forbi.

Cola'en fik jeg stor 'glæde' af, da en af dåserne eksploderede som en granat, og sprøjtede cola udover mig fra top til tå.

Så kom helikopterne larmene, og derefter en udbryder trup på 5-6 mand, hvor den senere vinder, Massimo Podenzana også sad. Efter yderligere ca. 7 min kom så hovedfeltet med stjernerne.

Der ventes............................ Udbryderne......................... Første del af feltet

Bjarne Riis i den gule føretrøje og de 'andre'

Aftensmaden blev også i dag indtaget på Climat Hotel Franchise, og vi nød tigerrejer flamberet i whisky, med en flaske hvid Haut Banac 94 til.

6. dag. Turen til Saintes.

Vejret: Solskin og en temperatur på ca. 32 grader.

Vi forlod så vort gode Climat hotel, og efter at have investeret i et par flasker pastis, samt andre livsnødvendigheder, fra det lokale supermarked, gik turen mod Saintes, via Villeneuve-sur-Lot, Bergerac, Libourne og resten af vejen til Saintes ad motorvejen fra Bordeaux. Vi valgte også her at bo på et Climat Hotel, lidt uden for Saintes.

Efter at have indskrevet os for et par dage, hos den daglige bestyrer, der i sin atitude godt kunne minde lidt om 'Basil' fra Halløj på Badehotellet, rullede vi en tur ind i centrum af Saintes og stillede bilen, vandrede en tur ud til den romerske Arena fra det 1. århundrede, derefter tilbage til centrum for at se triumfbuen Germanicus, bygget i det 23. århundrede af Kejser Augustus til ære for den romerske prins Germanicus. Da vi kørte tilbage mod hotellet, kørte jeg forkert først i én rundkørsel, så i en anden rundkørsel, efter andet forsøg tilbage til den første rundkørsel, her gik det herren hjælpe mig galt en gang til, inden det lykkedes vor søn at gelejde chauføren ind på den rigtige afkørsel.

Efter at have forgrebet os på pastisen, gik vi ned for at spise i den rene og pæne restaurant, og fik severet kalvekoteletter, is, og kaffe med en formidabel god Cognac til. 'Basil' var der stadig og hunsede lidt med personalet.

Climat hotel og Restaurant La Soupiere.....Aften over Saintes.....Broen over floden La Charente

Arenaen og den dobbelte Triumfbue i Saintes.

7. dag. Ile d’Oléron, Fort Boyard & Ile d'Aix.

Vejret: Solskin og en temperatur på ca. 30 grader.

Efter lidt morgenmad, hvor der manglede kaffe, rene kopper, underkopper samt brød, som en gæst dog fik lokket 'Basil' til at fremskaffe, satte vi kursen mod Fort Boyard. Turen over Ile d' Oléron gik også forbi Marennes, Frankrig's måske mest kendte østersområde, inden vi nåede Boyardville, og vi parkerede rimelig tæt på stranden. Vi gav os så til at søge et sted hvor der afgik en båd til fortet. Efter nogen vandren langs en kanal som udmundede ved stranden, så vi noget længere væk en bådbro, hvor der lå en færge. Da vi nåede frem til færgen og havde stået i kø en ½ times tid, viste det sig, at der vist var taget for mange passagerer ombord, og da vi var de sidst ankomne, blev vi i første omgang afvist, men så viste kaptajnen sig fra sin pæne side og vi blev ført op i styrehuset, og blev nu til en del af besætningen, og så var den på plads !

Selv om der kun er en lille times sejllads fra stranden til Ile d'Aix, og vejret den dag var meget fint, var det åbenbart et område hvor vejret kunne være meget omskifteligt. Efter hjemkomsten til Danmark erfarede vi, at der i et voldsomt stormvejr var sunket en turistkutter i samme område 2 dage senere, og 8 mennesker var druknet. Nu var det sådan, at vi i vor iver for at komme ombord, ikke havde kikket nærmere på hvor færgen sejlede hen. Det viste sig dog at vi sejlede langsomt forbi Fort Boyard, men det var ikke tilladt at gå 'i land', ifølge kaptajnen, pga. fortet er spækket med elektronisk udstyr for ca. 14 millioner franc.

Så forsatte færgen videre mod Ile d'Aix, hvor vi enten kunne gå i land eller tage med videre til byen La Rochelle. Vi valgte at gå i land.

En noget mere berømt person har været sat i land her, nemlig Napoleon I, som tilbragte 5 dage her, inden han blev deporteret til Elba.

Fort Boyard set fra Ile d'Oléron stranden og lidt tættere på.

Fort Boyard set fra Ile d'Aix..............Udsigt til Ile d'Oléron................Lavvande på Ile d'Aix.

Efter at have vandret øen tynd i stærk varme, fandt vi et skyggefuldt sted hvor der blev severet pandekager flamberet i Grand Marnier. Det var lækkert. 4 timer efter vi blev sat i land, blev vi så hentet og sejlet tilbage til Ile d'Oléron. Undervejs tilbage til bilen over stranden, opgav mine helt nye kondisko ævret i varmen, og gik op i limningerne. Med plaster blev de holdt sammen til vi nåede hotellet. De blev aldrig til kondisko mere. Om aftenen spiste vi en eller anden slags fisk, ganske velsmagende, med en flaske af hustes vin til. Cognac'en sprang vi over da vi havde besluttet at stå tidligt op, for at køre mod det køligere nord.

Transporten den anden vej : Hjemturen.

Klokken 07:15 indtog vi vor morgenmad uden mangler. Gik derefter ud til 'Basil' og bad om regningen som han lovede at have klar når vi havde pakket bilen. Da vi kom tilbage blev vi presenteret for en foreløbig regning som skulle godkendes inden den rigtige regning blev skrevet ud. 'Basil' havde vist fået det hele med, så vi betalte med Visa kortet og forlod Saintes. Efter knap 12 timers kørsel og ca. 1000 km, med de nødvendige korte stop, var vi nået til Münsterland i Tyskland, og i følge fruen var det tid at stoppe, og få et par kalorier og en lille en på øjet. Vi indlogerede os på Motel Tecklenburger Land West, spiste nogle velvoksne jägerschnitzel'er og gik til ro under nogle gode solide dyner.

Det sidste stykke til Danmark er ikke noget at skrive om...............men det er altid rart at komme hjem !

Motel Tecklenburger og den udmærkede restaurant

Som afsluttende bemærkninger, vil jeg tillade mig at citere vor farverige digter H.C. Andersen.

'At rejse er at leve'

Sidst opdateret :13 marts, 2007 20:47

© Finn Traving 1999